Af Jo Hermann

“Varme hænder” og “kolde hænder” er billedsprog af en helt bestemt slags, hvor man bruger en del til at betegne helheden.

Billederne tager ofte udgangspunkt i kroppen: Man kan fx have et godt “øje” eller lægge “øre” til nogen, ligesom man kan følge sit “hjerte” eller sin “mavefornemmelse”.
Billedsproget vækker opmærksomhed, så længe det stadig har en friskhed over sig.

Men med tiden bliver det blot en kliché, og når del-for-helhed-billedet bliver gentaget mange gange, kan det skifte karakter. For er det ikke bedre at bruge sin forstand end sin mavefornemmelse? Og fortjener de varme og kolde hænder ikke vores anerkendelse som hele mennesker? Det skarpe fokus på legemsdelen kommer til at skygge for helheden og for professionalismen hos de mennesker, der bliver omtalt.

Hvis du gerne vil have nye redskaber til at arbejde med billedsprog og andre sproglige finesser, så tjek Teksturas kurser. I uge 28 fokuserer vi særligt på beskrivelse, og til efteråret holder vi et aftenkursus med fokus på sproglige virkemidler.
Sommerkursus i beskrivelse og præcision: https://www.tekstura.dk/sommerkursus/
Efterårskursus med fokus på sproget:https://www.tekstura.dk/skaerp-din-sproglige-bevidsthed/