Novellekursus
i Århus
Så er Teksturas novellekursus måske noget for dig.
Kurset fokuserer på, hvordan du opbygger en novelle, på fortælling, karakteropbygning, sprog og plot.
Det foregår 8 onsdage kl. 16-19 fra 17. september til og med 12. november i Forlaget Modtryks lokaler midt i Århus.
Gennem oplæg og praktiske øvelser undersøger vi, hvad en læseværdig novelle består af.
NB: kurset er åbent for tilmeldinger.
Undervisningsform
Underviserne holder oplæg med indlagte øvelser, og vi skriver på stedet og taler om teksterne. Derhjemme kan du med fordel skrive din tekst igennem en gang til for at omsætte nye refleksioner til praksis, men der er ikke ”lektier” mellem undervisningsgangene.
Du behøver heller ikke læse teori på forhånd. Vi præsenterer essensen for dig, og du får hver gang et stykke papir, der opsummerer med henblik på praksis, så du til sidst har et 10-15 siders inspirationskompendium med kildehenvisninger, hvis du får lyst til selv at dykke længere ned i noget af det.
*** Der er kaffe og te undervejs. Den sidste gang byder vi på et glas vin. Vi glæder os til at se dig!
Novellekursus (Århus)
- 3 timer á 8 gange. Opstart: 17. september
- Max 9 kursister
- 6.000 kr. pr. kursist. Rabatpris: 5.100 kr. pr. kursist (*)
(*) Rabat gives til studerende, tidligere kursister samt medlemmer af Dansk Forfatterforening.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2025
Program
Onsdag den 17. september kl. 16.00-19.00
1. Hvad er en novelle? v / Trisse Gejl
Vi indkredser den klassiske og den moderne novelle, og i skriveøvelse afprøver vi genrens pointer.
Onsdag den 24. september kl. 16.00-19.00
2. Hvad vil hovedkarakteren? v / Jo Hermann
Med inspiration fra aktantmodellen kommer du til at udvikle en historie, der egner sig til novelleformatet.
Onsdag den 1. oktober kl. 16.00-19.00
3. Hvordan bygger man en karakter? v / Trisse Gejl
Der skal gerne være en eller flere karakterer i en novelle. Gennem skriveøvelser fremkalder vi en karakter. Det kan være én du vil bruge, det kan også være en, du bare vil øve dig på.
Onsdag den 8. oktober kl. 16.00-19.00
4. Dialog v / Trisse Gejl
I en novelle kan samtale og replikker være en vidunderlig bærende del af både karaktererne og af selve historien. Denne gang skriver vi samtaler og undersøger, hvad der virker, hvordan og hvorfor.
Bemærk, den 15. oktober er der ingen undervisning på grund af efterårsferien!!
Onsdag den 22. oktober kl. 16.00-19.00
5. Fortælleren v / Anita Bech Albertsen
Der er altid en fortæller i en novelle. Om det er en jegfortæller eller en han/hun-fortæller, der formidler historien, er der oftest en fortæller bagved. Lyder det kryptisk? Det er det ikke.
Onsdag den 29. oktober kl. 16.00-19.00
6. Plot v / Jo Hermann
Skal en novelle have et plot? Og hvordan adskiller det sig i givet fald fra fx romanplottet? Denne gang undersøger vi den plotfyldte og den plotløse novelle, både litteraturhistorisk og i skriveøvelser.
Onsdag den 5. november kl. 16.00-19.00
7. Tid v / Anita Bech Albertsen
Man kan lege rigtig meget med ”tiden” i en novelle. Fx kan en historie, der spænder over 30 år, fortælles på 3 sider. Og en historie, der spænder over en enkelt aften, kan fortælles på 30 sider. Hvorfor er det interessant, og hvad kan man bruge det til? Igen reflekterer vi over litterære eksempler og skriver selv.
Onsdag den 12. november kl. 16.00-19.00
8. Novellekredsen og andre novelleformer v / Anita Bech Albertsen
Med udgangspunkt i en mindre skriveøvelse undersøger vi forskellige novelletyper, nemlig den realistiske og den fantastiske novelle. Selvom noveller er kendetegnet ved deres komprimerede form, kan de sagtens indgå i forskellige sammenhænge og rammefortællinger.
Kurset finder sted Forlaget Modtryks lokaler.
Adresse: Anholtsgade 4, 8000 Århus C.
Tilmeld dig...
... Teksturas
Novellekursus
Efter kurset udsteder vi et kursusbevis som dokumentation for din deltagelse.
TEKSTURA
Tekstura er en erhvervsdrivende forening, der udbyder kurser i kreativ skrivning og tilbyder konsulentlæsning på færdige eller delvist færdige manuskripter.
Kontakt:
- Telefon: +45 23 70 84 18 (Trisse Gejl)
- hej@tekstura.dk
- Adresse: Stenosgade 7, st.tv., 1616 København V
- CVR: 44677490
- Bank: reg.nr.: 6845 konto 2534289 (Sydbank)
- Persondatapolitik