Tekstura-
skrivekurser

Om Teksturas skrivekurser

Savner du redskaber til at løfte din skrivning? Så læs med her!

Tekstura holder kurser i kreativ skrivning, hvor du lærer nyt og får det prøvet af i praksis. Det kan handle om fortælleformer, sprog, tempo, karakterer, replikker eller meget andet. Vi kommer med et oplæg, og derefter får du en opgave, hvor du skal anvende det, vi lige har gennemgået. Bagefter gennemgår vi øvelsen og peger på, hvad du kan tage med dig videre.

Andre gange giver vi i fællesskab respons på tekster på holdets egne tekster, som er rundsendt på forhånd. Det ligger for det meste i slutningen af et kursus, så du har haft mulighed for at prøve nogle af værktøjerne fra kurset af derhjemme først. Hvis tekstlæsning er din foretrukne arbejdsform, er det redigeringskurset, du skal melde dig til, for her læser vi tekster fra starten.

Når du tager et kursus, bliver du ikke bare bedre til at skrive, du bliver samtidig en mere opmærksom læser. I de bøger, du læser bagefter, vil du bedre kunne se litterære valg, du kan lade dig inspirere af og afprøve selv.

Hvad lærer du?

Det lærer du på et Tekstura-kursus

På Teksturas skrivekurser veksler vi mellem teoretiske oplæg, skrivning og respons på de tekster, holdet lige har skrevet. På den måde får du erfaringsbaseret viden om litterære virkemidler, og du lærer håndværket og de fortælletekniske greb i at skrive levende tekster.

Vi underviser ikke efter skrivemanualer og præsenterer derfor heller ikke formelagtige anvisninger i stil med “sådan bygger du en god historie op”. I stedet vil vi gerne give dig redskaberne til, at du selv kan finde løsninger på udfordringerne i dine tekster.  

I undervisningen...

Derefter kan du...

Her finder du svar på gængse spørgsmål, vi får om Teksturas kurser.

Hvis ikke du finder det svar, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os enten på mail eller telefon.

Spørgsmål

Svar

Vi udbyder fysiske kurser i København, men kommer også gerne andre steder, hvis I kan samle en gruppe. Kontakt os gerne for at få et tilbud. 

  • I København foregår undervisningen i Dansk Forfatterforenings lokaler på Strandgade 6, 1401 København K.

Hvis du ikke kan deltage i København, kan du i stedet følge et kursus online.

Underviserne holder oplæg med indlagte øvelser, og vi skriver på stedet og taler om teksterne.

Derhjemme kan du med fordel selv skrive din tekst igennem en gang til for at omsætte din nye viden til praksis. 

Du bliver præsenteret for forskellige værktøjer og får materialet udleveret, enten som handout eller som eftersendt PowerPoint-præsentation. 

På vores skrivekurser går kreativ skrivning og tekstlæsning hånd i hånd med teori. Vi arbejder ud fra en metode, hvor vi undersøger de håndværksmæssige greb og kunstneriske udfordringer i en tekst, og hvor vores skrivepraksis hele tiden holdes op mod andre forfattere og teoretikere. 

Der findes mange forfatterskoler, skrivelinjer på højskoler, forfatterværksteder og privatudbudte skrivekurser. Vi lægger lidt mere vægt end andre på, at du forstår, hvorfor og hvordan dine tekster kan blive bedre.

Mange af de andre skrivekurser er bygget om såkaldt prima vista-læsning, hvor tekster der skrevet på forhånd, læses højt og gennemgås i plenum. Det bruger vi ikke, da vi har bedre erfaringer med skriveøvelser.

Du får respons med det samme på det, du lige har skrevet, både fra underviserne og fra andre kursister, som lige har lavet samme øvelse.

På nogle af kurserne skal du også indsende tekst, du har skrevet på forhånd. Alle har så mulighed for at læse teksten, inden vi mødes.

Hvis du gerne vil have respons på fx kvarte, halve eller hele manuskripter, tilbyder Tekstura også manuskriptlæsning.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og ikke mindst: lyst til at skrive. Du behøver ikke at være i gang med et manuskript.

Du kan i princippet bare møde op til de enkelte kursusgange. Men for at få det fulde udbytte af kurset er det en god idé at arbejde lidt videre med de skriveøvelser, du har skrevet på stedet. Med andre ord er der ikke forberedelse, men efterbearbejdelse – i det omfang, du selv ønsker det.

På nogle af kurserne er dog mulighed for at indsende tekst, som alle på holdet så læser. Det har vores kursister nemlig efterlyst. Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om det indgår.

Vi er altid åbne for kursusforslag og gode ideer til emner inden for kreativ skrivning. Hvis du lige står og mangler et kursus med et bestemt fokus, så kontakt os gerne. Hvis der er efterspørgsel efter netop det emne, så udbyder vi det.

Tekstura tilbyder...

Kurser i kreativ skrivning

Tilmeld dig et af dem her!

Læs med her!

Få Teksturas skrivetips!

TEKSTURA

Tekstura er en erhvervsdrivende forening, der udbyder kurser i kreativ skrivning og tilbyder konsulentlæsning på færdige eller delvist færdige manuskripter.

Tekstura er medlem af foreningen Skriveunderviser.

Kontakt:

© 2026 Tekstura